Generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling Skærtorsdag d. 2.april 2015

i ”Vejlauget Langebjerg” kl. 11.00 på Verona i Sandvig.

Sven Erik startede med at byde velkommen og startede hermed generalforsamlingen.

§ 1. Valg af dirigent.

Sven fra Pæretrævej 10 blev foreslået og blev hermed godkendt.

§ 2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.

Sven Erik starter med at rose det store fremmøde, i alt 32 personer.

Der var arbejdsdag d. 17. maj 2014, dagen efter St. Bededag. Otte mand var mødt op og

med 2 biler og trailere, fik vi hurtigt dækket nogle huller. Især ud for Krølle Borravej 2, hvor der

er et stort problem med at vandet bliver stående, fik et godt lag. Der skal nok findes på noget mere

holdbart på det skrå stykke fra nr. 4 og nedefter. Der blev også skåret en del grene væk

overfor nr. 1, men der skal fjernes noget mere, der er et problem når der kommer store biler

med materialer. Også på det første stykke af Krølle Bøllevej kunne der trænges til at blive skåret

lidt ind.

Senere har Jan Kuhre fyldt skærver på et stykke af Krølle Bøllevej, som ser ud til at holde godt.

Så har vi haft en rendegraver til at skrabe midterrabatten af på Pæretrævej for at undgå at

bilerne skraber bunden.

I august holdt vi en vejfest hvor Rita og Georg havde lagt terrasse til. Vi grillede nogle gode

bøffer og fik noget lækker salat og bagte kartofler til. Kirsten og Gitte havde lavet nogle skønne

kager til dessert, så alle blev godt mætte. Alt i alt en hyggelig aften.

§ 3. Aflæggelse af regnskab, underskrevet af bestyrelse og revisor.

Søren aflægger det godkendte regnskab med en bemærkning om at 25 havde betalt det årlige

kontingent.

§ 4. Rettidigt indkomne forslag.

Søren foreslår at man holder et kontingent frit år eller at man sætter det ned.

Esben fra Krølle Borravej 4 mener at det ville være godt at man kunne have en del penge

på kontoen, hvis vi skal asfaltere i fremtiden. Verner fra Pæretrævej 7 bifalder og det bliver

vedtaget at man fortsætter med kontingentet af hele forsamlingen.

§ 5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.

Der er ikke lagt budget og kontingentet fortsætter på 300,- kr. om året.

§ 6. Valg af formand for bestyrelsen. (Lige år).

Ikke aktuelt i år.

§ 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.

Gitte og Flemming er på valg og begge modtager genvalg.

§ 8. Valg af kasserer. (Ulige år).

Søren er på valg og modtager genvalg.

§ 9. Valg af revisor og revisorsuppleant.

Randy og Steen modtager begge genvalg.

§10. Eventuelt.

Randy foreslår registrering af sidste rettidige indbetaling af kontingent er på dagen for general-

forsamlingen. Det blev vedtaget i 2013, men det er ikke blevet ændret i vedtægterne.

Sven beretter om at mange hoteller og andre benytter affaldscontaineren.

Tina fra Krølle Borravej 10 fortæller at Bofa har planer om at lave om på affaldspladsen, som man

har gjort det i bl.a. i Sandkås, så man undgår en masse skrald ved siden af containeren.

Verner vil høre med kommunen om der kan gøres noget for at få fjernet en affaldsbunke som

ligger på grunden på Pæretrævej 5 hvor huset er revet ned.

Lars fra Krølle Bøllevej 4, foreslår at man afholder arbejdsdag fra f.eks. kl. otte på dagen for

generalforsamlingen, så dem der bor ovre også kan deltage. Det bliver vedtaget at prøve det

fra næste år. Arbejdsdagen for i år bliver lørdag efter Kr. Himmelfartsdag d. 16. maj kl. 9.00

John vil sørge for at der kommer materialer op inden dagen.

Solvej fra Krølle Borravej 7, beretter om at da der er lagt nogle større skærver nederst

og mindre ovenpå ud for dem og at det har holdt godt. Måske noget der skal prøves.

Det blev vedtaget at afholde en vejfest d. 8. august, så vi håber på et godt fremmøde.

Sven afsluttede den ordinære generalforsamling og takkede for god ro og orden.

Tilmelding til vejfesten kan ske til Sven Erik på beritnielsen@ymail.com senest d. 15. juli.